Hjælp, mit barn flytter hjemmefra for at studere. Få de 5 bedste råd her

Det er smertefuldt at skære navlestrengen over igen. Mange forældre bliver ramt af savn og sorg. Alligevel er det er tabu at tale om tomrummet, når børnene flytter. Men du er nødt til at tage dit tab alvorligt. Her får du psykologernes gode råd til at tackle det

”Jamen, så kører vi. Er du sikker på, du ikke mangler noget?” Du trækker tiden, smiler tappert og prøver at skjule tårerne. Din søn står i døren til sin nye lejlighed. Han tripper for at pakke de sidste flyttekasser ud og tage hul på sin nye tilværelse.  På den ene side er du enormt glad på hans vegne og stolt over, at han nu basker med vingerne og letter fra reden.  Det er lige præcis sådan, det skal være. Så hvorfor er du helt knust? For dig er det en bevæget slutning på det mest betydningsfulde kapitel i dit liv: Alle barndomsårene med bleskift og børnehave, søvnløse nætter og skole-hjem samtaler. Teenageårene med konflikter, kærlige kram og et kronisk ribbet køleskab. Hverdagen med huset fuld af liv er slut. Hjemme venter den larmende stilhed. Du står tilbage med savn og en snigende sorg. Tomhed og triste tanker. Det kan ligefrem udløse en eksistentiel livskrise, når dine børn flytter hjemmefra. For hvad nu? Hvad skal der blive af dig? Kan vi som par overhovedet finde ud af at være sammen, når vi ikke har børnene at være fælles om? Hvis du kan genkende dig selv i beskrivelsen, er du langt fra alene om at have det sådan. Mens nogle forældre glæder sig over friheden, gruer andre for at sige farvel.

Omsorgen flytter med

Hvert år flytter op mod 90.000 danske unge hjemmefra. De forlader forældre, som ofte er fuldstændig uforberedte på de forvirrede følelser, der følger med. For selv om vi forældre ikke længere er hovedpersoner i børnenes liv, er børnene jo stadigvæk hovedpersoner i vores liv. Og inden, at nogle har en spydig bemærkning om bekymrede curlingmødre, skal de måske lige skele til spændende, dansk forskning. Det viser sig nemlig, jo mere forældre forholder sig til børnenes flytning, jo bedre klarer de sig. På Aalborg Universitet er forskere nemlig i de her år ved at undersøge, hvordan nutidens forældre forholder sig til den vigtige fase i både børnenes og deres eget liv. Forskningsprojektet hedder ”Den gode overgang”, og her følger man en større gruppe unge og deres forældre. Lederen af projektet, Niels Ulrik Sørensen, fortæller, at de fleste forældre er dybt involveret i overgangen fra at være hjemmeboende til udeboende.

Noget kunne altså tyde på, at forældrenes engagement smitter positivt af, og gør børnene langt mere livsduelige, fastslår lederen af forskningsprojektet.

Børnene bliver ved at være helt centrale i forældrenes liv langt op i ungdomsårene. På samme måde ser vi, at unge voksne meget ofte har brug for at være i dialog og nærhed med forældrene, frem for bare at løsrive sig med det samme. Omsorgen fra forældrene flytter også med hjemmefra. Mange forældre hjælper med at finde og måske også betale en bolig. Andre sørger for at fylde køleskabet eller sende hyggepakker til at supplere det slunkne SU-budget. Nogle kalder den omsorg for curling, men det opsigtsvækkende er, at børn med de mest aktive forældre, trives bedst.

Noget kunne altså tyde på, at forældrenes engagement smitter positivt af, og gør børnene langt mere livsduelige, fastslår lederen af forskningsprojektet.

Forældre får efterveer

Det rokker selvfølgelig ikke ved, at forældrene selv kan ende med at sidde tilbage med psykiske efterveer. Den kendte familieforsker Per Schulz Jørgensen har givet sit bud på, hvorfor det er sådan.

Én af forklaringerne på, at overgangen kan overrumple os, er nutidens nærhed mellem forældre og børn. Vores relationer bygger på tætte bånd, hvor det før var traditioner, der forbandt en familie. Børn bliver også boende hjemme meget længere, end dengang man blev sendt afsted med kommoden på slæb i konfirmationsalderen. Omkostningen er så, at det kan være rigtig svært at give slip. Men der ikke nogen vej udenom, påpeger familieforskeren. I første omgang må du holde masken og mosle med dine egne tanker og tilværelse bagefter. For den unge skal sættes fri, og skal kunne forlade hjemmet uden skyldfølelse over for mor, som står og snøfter. Vi ved det jo også godt. Fornuften fortæller os, at det er naturligt, at sønnen eller datteren skal flytte. Men forandringen fra at være forælder på fuld tid, og til pludseligt at stå uden forpligtelserne, kan alligevel være brutal. For uanset, hvordan man vender og drejer det, er der noget enormt vemodigt over slutningen på en vidunderlig tid. Du skal skære navlestrengen over igen, og det kan være smertefuldt. For psykologerne er det et velkendt og velbeskrevet syndrom. Amerikanerne har for længst sat navn på det. Sorgreaktionen over, at børnene flytter hjemmefra, bliver kaldt ”Empty Nest Syndrome” – altså ”den tomme rede-syndromet”.

Har du symptomerne?

Det er primært mødre, der bliver hårdt ramt af syndromet. Det er ikke fordi, at fædre ikke føler savnet. Tvært imod. Det er bare kultur og biologi, som får os til at reagere forskelligt, viser forskningen. Ifølge det anerkendte psykologiske tidsskrift, Psychology Today, er Empty Nest Syndrome ikke en egentlig klinisk diagnose. Men det beskriver den svære overgangsperiode, hvor forældre oplever en følelse af tab, ensomhed og i nogle tilfælde ender med en depression. Når livet i 20 år eller mere har handlet om børnene, er alt pludseligt kastet op i luften – og du aner ikke, hvor det skal lande. Det kan give en stribe psykiske symptomer. Hvis du lider af Empty Nest Syndrome, er det her de mest almindelige tegn:

1. En følelse af meningsløshed. Selv om du har din partner, familie, dit job, føler du dig tom. Der er ikke rigtig noget, der giver dybere mening lige nu, hvor børn ikke fylder dagligdagen
2. En følelse af kontroltab. Du mærker frustration og uro over ikke længere at kunne kontrollere, hvor dit barn er og hvordan han/hun har det. Det er helt normalt at være lidt urolig i den første tid, men det er ikke normalt at være angst.
3. En følelse af tristhed. Du er usædvanlig følelsesladet. Gråden kommer pudselig uden nogen umiddelbart indlysende forklaring. Selv en TV-reklame kan få tårerne frem.
4. Du føler en form for skyld. Nu begynder du at reflektere over tiden, der gik alt for hurtigt. Det kan føre til skyld over at have arbejdet for meget, brugt for lidt tid sammen med barnet eller over konflikter, I har haft.

Fyld den tomme rede

Alligevel er det tabu at tale om det tomrum, som børnene efterlader. Mange skammer sig over, at de reagerer så stærkt. Derfor er det sjældent noget, der bliver snakket højt om. I stedet lider vi i stilhed af frygt for, at andre vil latterliggøre dine følelser. Men det kan faktisk være en sorg, du skal tage alvorligt. Det, du oplever, er ikke bare noget pjat, sådan som nogle måske prøver at overbevise dig om. Ifølge psykolog Ida Koch er det vigtigt, at du får bearbejdet dit tab, så du kan komme videre med dit eget liv. Hun har gennem 30 år arbejdet med unge og har bidraget til bogen ”Kunsten at give slip – når børnene flytter hjemmefra”. Psykologen har talt med mange mødre, som har svært ved at tackle tilværelsen, når børneværelserne står tomme. Hendes første råd er at flytte fokus fra barnet til dig selv for at finde en ny mening med livet. Du skal prøve at fylde den tomme rede igen ved udvikle dig personligt, i stedet for at klamre dig til fortiden som fuldtidsmor, mener Ida Koch.

Her er samlet de bedste råd fra psykologer og en familievejleder til, hvordan du bearbejder dit tab og kommer videre:

1. Græd bare.
   Du må gerne lade tårerne trille, når dit barn ikke ser det. Det er kærligheden, der flyder over lige nu. Gråden er en rituel renselsesproces, som vil gavne dig. Så stop med at slå dig selv i hovedet, fordi du ikke synes, du bør vise, du er ked af det. Ignorér, hvis andre ikke forstår dine følelser – de er helt legitime at have i den her fase af dit liv.
2. Tag dig selv alvorligt.
   Empty Nest Syndrome er ikke bare noget pjat. Det er afgørende, at du tager din tilstand alvorligt, i stedet for at lægge låg på og lade som ingenting. Gå ind i sorgen, mærk den og se den som et tegn på en transformation. I begyndelsen kan det virke håbløst at se en mening med det hele, men det er dén, du skal og kan finde, når sorgfasen er forbi.
3. Find noget nyt at bruge din tid på.
   Genfind romantikken med din partner, dyrk gamle eller forsømte venskaber, genoptag en sport eller prøv en ny slags, tag på højskole eller tag ud at rejse. Det er også vigtigt for dit barn, at han eller hun kan se, at du trives. Det kan nemlig give skyldfølelse, hvis de oplever, at forældrene ikke har en meningsfuld tilværelse.
4. Find din nye forældrerolle
   Du skal til at have en anden relation til dit barn, som jo er næsten voksen. Men selvom forældrerollen automatisk ændrer sig, når I ikke længere bor sammen, skal du stadig være mor eller far. Du skal have tillid til, at de unge kan klare sig og lade være med at omklamre dem – men de har stadig brug for støtte. Det kan du give ved at tilbyde din støtte og vejledning, uanset om det drejer sig om praktiske ting som forsikringer og nyt sygesikringskort, eller den store snak om at stå på egne ben. Det er den første store rejse ud i livet på egen hånd, og de fleste unge har brug for, at der er nogle, der følger med på sidelinjen.
5. Få professionel hjælp
   Hvis du ikke kan slippe af med de triste og tomme følelser efter længere tid, kan det være nødvendigt at få hjælp. Hos en psykolog eller terapeut kan du få professionel terapi, hvor du kan bearbejde tabet på den bedst mulige måde. Led efter en psykolog, der er specialiseret i håndtere følelserne efter forældrefasen. Hvis parforholdet knirker, når børnene er flyttet, kan I også få et kærligt spark til at genfinde gnisten hos en terapeut. GoMentor har samlet en oversigt over specialister rundt om i hele landet.

Kilder: Forskningsprojektet ”Den gode overgang”, Center for Ungdomsforskning, Bouchard G. How Do Parents React When Their Children Leave Home?, verywellfamily.com, Ida Koch, GoMentor.

Læs en kort beskrivelse af bogen “Den gode overgang” 

Link til bogen og andre bøger i samme kategori, fra Aalborg Universitet

Er du på farten, så er der mulighed for at blive kloge på unge her. Lyt til Podcast fra Aalborg Universitet her