
Dennis Paulsen – ejer og idemand bag Love from Home.
Hvem står bag forkælelses pakken?
Der er masser af kærlighed bag konceptet Love from Home – en pakke hjemmefra. Dennis Paulsen, idémanden bag, er også far, som kender følelserne, der er forbundet med, at børnene flytter. Dennis har nemlig selv sendt sin ældste søn ud i den store verden og nu også de to yngste sønner, dog kun på efterskole.
”Jeg skal ikke lægge skjul på, at det var en bevægende dag. Da vi sad dér i bilen sammen på vej mod hans nye lejlighed i Aarhus, ramte det mig virkelig, at nu skulle han stå på egne ben – og et vigtigt kapitel i mit liv sluttede pludseligt”
Men selv om flytningen skabte fysisk afstand, følger Dennis og hans kone stadig sønnen tæt. De hjælper på alle måder, de kan. Blandt andet ved at laste bilen til bristepunktet med alverdens ting, når de besøger ham.
”Men det er jo ikke så tit, vi har tid til at køre så langt for at besøge ham – vi har også stadig to drenge som nu er på efterskole, at være der for. Så hans lager af lækkerier og praktiske ting hjemmefra løber sommetider tør”.