Pas på derude - undgå bolighajer

Pas på derude – undgå bolighajer

Mange unge får snart besked om, hvorvidt de er kommet ind på en uddannelse. Herefter begynder jagten på en studiebolig tæt på universitetet. Hvert år er der flere tilfælde, hvor studerende oplever at blive snydt af bolighajer.

Studerende er særligt sårbare overfor svindel, fordi de er uerfarne og hurtigt skal finde en bolig på samme tid som tusindvis af andre unge. Mange unge finder ikke et hjem i tide, og det gør dem til primære mål for svindlere. Derfor er det vigtigt, at du, som forælder, hjælper din søn eller datter med at undgå at blive snydt.

Overordnet set er der to faktorer, du kan hjælpe dit barn med at være opmærksom på. Der findes svindlere, som prøver at få et depositum uden rent faktisk at have en bolig, og så er der nogle udlejere, som forsøger at beholde mere af depositummet, end hvad de er berettiget til.

Svindelnummer: Lejligheden, der ikke eksisterer

Det mest almindelige svindelnummer er, hvor en lejer overfører depositum og forudbetalt leje kun for senere at finde ud af, at der slet ikke er nogen lejlighed. Herved hører dit barn aldrig fra bolighajen igen, og pengene er gået tabt.

Læs også:  Er en roomie det rigtige valg for dit barn?

Her laver bolighajerne en annonce for en studiebolig online og viser mange gange endda billeder af stedet. Bolighajen har slet ikke en bolig, men vil bede om et depositum med det samme. Hvis din søn eller datter har svært ved at finde et sted, fordi der ikke er mange studieboliger tilbage, kan det være, at han eller hun går i fælden.

Det skal I være opmærksomme på

  • Hvis udlejeren ikke kan kontaktes telefonisk
  • Hvis boligen ikke kan fremvises
  • Hvis der bedes om et depositum uden fremvisning af boligen
  • Hvis det er svært at se en lejekontrakt
  • Hvis betalingen skal ske kontant
  • Hvis et depositum skal sendes til en udenlandsk bankkonto
  • Hvis huslejen er unormalt billig

Sådan rådgiver du dit barn

  • Sørg for at dit barn aldrig betaler et depositum kontant
  • Dit barn skal aldrig overføre et depositum, før boligen er blevet fremvist
  • I skal altid sørge for at få en lejekontrakt
  • Dit barn skal have alt på skrift
Læs også:  Hvor i studiebyen skal mit barn bo? Find den perfekte bolig

Svindelnummer: Snyder med beløbet

Der findes også grådige udlejere, som prøver at beholde en større andel af depositummet, end hvad de er berettiget til. Afhængigt af, hvor langt udlejeren går, kan det være et fupnummer eller ulovligt.

Når lejekontrakten opsiges, bliver udlejeren informeret om dette, hvorfor noget eller hele depositummet kan blive tilbageholdt for at renovere boligen. Nogle gange er det legitimt, men andre gange er det en undskyldning for at beholde flere penge. En svindler vil nemlig hævde, at boligen kræver megen istandsættelse.

Det skal I være opmærksomme på

  • Hvis udlejeren ikke skriver noget om fraflytning/reparationer i lejekontrakten
  • Hvis der ikke bliver lavet en indflytnings- og fraflytningsrapport
  • Hvis lejekontrakten kræver, at lejeren foretager urimelige reparationer eller renoveringer ved fraflytning

Sådan rådgiver du dit barn

  • Sørg for at du sammen med dit barn gennemgår lejekontrakten, før den underskrives
  • Der skal altid foretages en inspektion af boligen inden indflytning. Her kan du tage med dit barn hen til boligen eller være med via et videoopkald. Husk at dit barn skal tage billeder af lejligheden, gulve, vægge osv., så det er muligt at dokumentere, hvordan der så ud ved indflytning.
  • Sørg for at dit barn tager billeder af vand-, varme- og elmåler.
  • Forklar dit barn, at han eller hun aldrig skal acceptere en lejekontrakt, der virker uretfærdig, indtil du eller en fagperson har læst kontrakten igennem. Er du usikker på, hvad du skal kigge efter, er det værd at kigge på lejeloven her eller her.
Læs også:  Lejebolig - alt det praktiske

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *