Sådan hjælper du dit barn med at finde billige studiebøger

Sådan hjælper du dit barn med at finde billige studiebøger

Det er ikke altid lige nemt at skulle leve på et stramt budget, så enhver besparelse luner på de unges SU-budget. Det gælder naturligvis også, når det handler om studiebøger, som kan være en stor udgift ved studiestarten. Her finder du gode råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at spare penge på studiebøgerne.

E-bøger eller papirbøger?

For det første kan det være en god idé at finde ud af, hvilke studiebøger, der skal købes nu og her, og hvilke der måske kan vente til næste måned eller senere i semesteret. Det gør nemlig, at udgiften bliver fordelt, så det er lettere at få budgettet til at række.

For det andet, så find ud af, hvordan dit barn lærer bedst. Er det ved at læse e-bøger eller de traditionelle papirbøger? Det er ofte et spørgsmål om temperament, men undersøgelser viser dog, at læsestoffet i en fysisk bog hænger bedre ved.

Læs også:  Når drømmestudiet er fundet, så skal der vælges studieby

Til gengæld er e-bøger ofte billigere end papirbøger. Fordelen ved e-bøger er desuden, at dit barn aldrig glemmer en studiebog til sin undervisning eller skal slæbe på mange tunge bøger, da de alle ligger digitalt på computeren.

Gå på jagt efter billige studiebøger

I kan starte med at bruge Facebook for at finde studiebøger. Mange tidligere studerende har nemlig brugte bøger, dit barn kan købe billigt. Et andet alternativ er at gå på loppemarkeder for at kigge alle bøger igennem.

Du kan også finde studiebøger på pensum.dk, hvor din datter eller søn selv kan oprette en annonce med de bøger som de har brug for, alternativt kan de søge i feks. DBA samt Gul og Gratis. Den nemmeste løsning er at gå på internettet og skrive ”Køb og salg af brugte studiebøger”, så dukker mange steder op, hvor studerende kan købe og sælge studiebøger.

Går dit barn på et studie, hvor størstedelen af pensum er på engelsk, kan der spares mange penge ved at købe bøgerne fra udlandet eksempelvis på Amazon.

Læs også:  Skal din søn eller datter have et studiejob under uddannelsen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *